Sankt hans

Vægt 73,4 mave 96
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – nej, men svøm 2200 m
Kalorier – max 1760 – lidt over
Søvn – 7-8 timer – Nej, kom sent hjem fra sejltur i går, så er nok nødt til at have en lur i eftermiddag.

I tirsdags var vi i Ass vig sammen med gode venner og holdt Sankt Hans. Vi badede, spiste og hyggede. Fantastisk vejr.

Spise ude

Vægt 74,3 mave 96
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 –
Kalorier – max 1760 –
Søvn – 7-8 timer – TJEK

I går var vi til studentergilde, og i aften skal vi til grillaften med en flok venner. Det er svært for mig ikke at spise for mange kalorier i forhold til, når jeg bare er hjemme. Jeg forsøger i disse dage bare at holde vægten.

Fald

Vægt 74,4 mave 96
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – nope
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK

I går faldt jeg ned af vores trappe. Jeg har kæmpe blå mærker på albue, baller og lår, og i dag opdager jeg også at det er på ryggen og foden. Jeg er virkelig en skovl, men godt det ikke gik værre. Men det er altså derfor, jeg ikke fik gået så mange skridt, for det gjorde bare nas. Og det gør det stadig.

Chokolade

Vægt 74,4 mave 96
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – Nope, men svøm 2200 meter
Kalorier – max 1760 – Nope over 2000
Søvn – 7-8 timer – TJEK

Lørdag og alt for usund. Pizza, jordbær med fløde og Marabou daim. Må være god i morgen.

Gedved seminarium

Vægt 73.8 mave 96
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – Nope, regn
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK

Sommerafslutning og spisning på Gedved seminarium. Matematiklærer går snart på pension, og han havde inviteret. Vi fik først dejlig mad fra restauranten. Min kollega fortalte derefter om stedet, hvor flere af “de gamle” også havde taget deres lærereksamen. I dag er det et kultur og medborgerhus og musikforeningen afholder en del koncerter, hvor Søren er arrangør. Vi fik en rundvisning. Hyggelig eftermiddag.

Sejlads

Vægt 74,5 mave 96
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – Nope, ondt i knæ
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK

Så blev det igen sejlads. Sol og sommer, men næsten ingen vind. Rigtig hyggelig tur, hvor vi riggede J80’eren til. Kevin lærte os lidt om de forskellige vinde, og vi lærte at styre forsejlet. Vi var tre piger med båden og skiftedes til at styre. Kom ok ud, men det tog lang tid at komme ind igen.

Svømning

Vægt 74,2 mave 96
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – Nej pga migræne, men i stedet 2 km svømning
Skridt – min 10.000 –
Kalorier – max 1760 –
Søvn – 7-8 timer – TJEK

Endelig åbnede svømmehallen efter Corona. Jeg har altid været glad for at svømme, og har en ret god crawl-teknik. Tror jeg har svømmet næsten regelmæssigt, siden jeg var barn. En kæmpefordel er, at selvom gigten i knæet er slemt, så kan jeg altid svømme. Brystsvømning er dog en trigger, så det er jeg helt holdt op med. Men crawl og nogle gange rygcrawl går fint. Jeg svømmer næsten altid to kilometer. Den første i jævnt tempo og den næste hurtig hver anden bane. Når jeg er god, ligger jeg på mellem 21 og 22 min pr km, men i dag, efter 4 måneders pause, hvor hallen har været lukket, tog det 24 min pr km. Heldigvis var der ikke mange i bassinet, og jeg mødte en veninde, så blev og snakkede bagefter i det varme bassin, rigtig hyggeligt

Sund livsstil

Vægt 75,2 mave 96
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – Ikke helt
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK

Jeg har en datter, som kæmper med spiseforstyrrelse. Jeg ved, at hun taler med instanser om, at det er noget der er startet i barndommen.

Jeg kan ikke lade være med at føle skyld, og diskuterer ofte med mig selv om, hvad jeg kunne have gjort anderledes. Jeg ved godt, at man ikke kan bruge skyld til noget, men hvis det er min opdragelse og livsstil, der har ført så alvorlig en sygdom med sig, vil jeg meget gerne vide det jo.

Som jeg husker det, har vi altid gået op i, at man skulle leve nogenlunde sundt. Vi har forsøgt ikke at spise overvældende meget sukker – og helt sikkert sagt nej ind i mellem, når pigerne gerne ville have slik, is, kage osv. Men vi har aldrig været fanatiske, vi har spist fredagsslik og ofte også lidt usundt i hverdagene, men bare forsøgt ikke at overgøre det.

Vi har snakket fedme, men oftere snakket om, at det vigtigere at leve sundt, end at gå op i om man var for tyk. Og jo, jeg har trænet, for ikke at blive alt for tyk, altid svømmet, gået til en form for dans, ind i mellem har jeg løbet og har altid været glad for sport. Så det pigerne har set, er en mor, som gerne ville holde sig nogenlunde slank, sund og spist godt for hjernen. Når vi har talt om fedme, har vi oftest talt om, at det er vigtigt at man ikke bliver svært overvægtig – men at have lidt på sidebenene ikke gjorde noget.

Så hvad kan det være, jeg har gjort forkert?

Ser man familier, hvor flere er svært overvægtige, snakker man jo ofte om, at det er usunde vaner, der er blevet givet videre. Hvorfor har forældrene ikke sørget for, at sundhed var en vigtig del i deres liv? Hvorfor har der ikke været mere fokus på bevægelse og sund kost?

Når jeg så synes, jeg netop har forsøgt at gøre dette, så ender jeg med, at jeg har været med til at trigge en spiseforstyrelse. Og det synes jeg er dybt frustrerende. Jeg ville ønske, jeg kunne tale med den diatist eller de psykologer, som bekræfter min datter i, at det er i barndomme kimen til spiseforstyrelsen ligger. Jeg ville ønske, at jeg kunne få nogle svar på, hvad jeg så burde have gjort. Lige hos mig – ville rådene så lyde, at vi i familien slet ikke skulle have fokuseret på sundhed? Med den risiko at vi så ville have fået børn med usunde vaner? Men hos overvægtige familie ville rådet være – at de netop skulle have fokuseret mere på sundhed? Hvordan skal man overhovedet kunne vælge en livsstil så? Man kan jo som forældre ikke se ud i fremtiden – og se hvilke konsekvenser ens bevidste handlinger vil influere på børnenes liv. Man er jo nødt til at vælge, hvad man tror er mest fornuftigt og giver den bedste opvækst. Men det er godt nok svært at sluge, at det man så anså som mest fornuftigt, viser sig at have katastrofale konsekvenser.

Jeg håber min datter forstår, at jeg har forsøgt mit bedste. Det er jeg faktisk ret overbevist om, at hun godt ved. Og jeg kan jo selvfølgelig ikke vide, om det er bestemte situationer hun husker, som kunne være triggere. Situationer som jeg slet ikke husker – eller som jeg husker i et andet lys med andre intentioner.

En dag sætter vi os nok ned og får talt det igennem. Jeg vil forsøge at være lyttende, men jeg håber også, at hun vil lytte til mig, og forstå mine handlinger, holdninger og ageren.

Badetur

Vægt 75,2 mave 96
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – TJEK
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK

I går cyklede vi så et smut til Rosenvold og badede. Vandet var 17 grader, og det var herligt. Blev der lige en halv times tid.

Hyldeblomst

Vægt 76 mave 96 – hvad sker der 🙁 nu tager jeg på igen igen
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – TJEK
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK

Plejer at lave hyldeblomstdrik, faktisk var det min svigermor der introducerede mig til det i 80’erne, før det blev allemandsdrik. Men jeg har ikke lyst til at drikke så meget sukker, så i dag vil jeg forsøge at putte blomsterne i min smoothie og se, om det giver smag.

Kunne smage det lidt, men om aftenen lavede jeg en kop the med tørrede hyldeblomster, det smagte rigtig godt.