Det er sommerferie, og jeg overholder ikke mine mål, jeg spiser alt for meget og drikker vin og øl, men i dag fik jeg da trænet tabata :).
Desuden er mit slidgigt i knæet i udbrud, så jeg kan næsten ikke gå. Jeg synes ikke, at jeg har overanstrengt det, men jeg har været en del i haven, så måske kan det skyldes det. Jeg håber det hurtigt går over.
I dag var vi med datter, hendes kæreste og bonusbarnebarn i Økolariet i Vejle. Det var en rigtig god oplevelse. Lærerigt for børn og voksne. Dog kan man selvfølgelig sætte politiske spørgsmål til flere af oplysningerne. Fx at Vejle er landets bedste til at sortere affald, men hvilken betydning har det, hvis der ikke er et velfungerende genbrugssystem til at tage imod det og genanvende det. Djøffer i DK har bestemt, at sender vi affald til genanvendelse i udlandet – så registreres det sim genanvendt herhjemme. Men det er jo ikke korrekt – 7 % af dansk plast ender i havet, da det netop ikke genanvendes, var det så ikke bedre, at vi brændte det af?