Gåtur

Vægt 77,2; mave 99.
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – TJEK
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK

Her under Corona har jeg vanskeligt ved at nå 10.000 skridt dagligt. Når jeg går hjemme, bevæger jeg mig oftest kun ned til hønsene et par gange om dagen  Derfor er jeg bare nødt til at gå en lidt længere tur dagligt. I dette vejr og på denne årstid, er det jo ikke noget problem – det hele springer ud og ser fantastisk ud.

Jeg er rigtig glad for mine nye Crispi vandrestøvler. De støtter godt om anklerne og holder mit knæ nogenlunde stabilt. Jeg har rigtig meget slidgigt i mit højre knæ, sandsynligvis pga. håndbold i mine unge dage. Det er også derfor, at jeg må gå, og i perioder ikke har mulighed for at løbe en tur.

Jeg lytter oftest til en lydbog eller musik, når jeg vandrer derudaf. Jeg går med mine Bose -høretelefoner, hvilket giver god lyd, og så får jeg ikke ondt i ørene af al den vind Lige nu er det bogen “Uortodoks” af Deborah Feldman jeg hører på Mofibo. En ret fantastisk fortælling om et jødisk fundamentalistisk miljø, som jeg har meget lidt kendskab til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *