Vægt 76,5. mave 97
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – nej, ikke med det knæ
Kalorier – max 1760 – nope, venner på besøg, for meget hvidvin, grillmad og rababerdessert
Søvn – 7-8 timer – TJEK
I går fik jeg heller ikke skrevet, da jeg også havde migræne, og ikke lige nåede det.
Jeg fik det bedre om aftenen, hvor jeg gik de manglende skridt – 5000. Mit knæ gjorde lidt ondt, men jeg gik bare lidt langsomt. Lagde mig efterfølgende på sofaen – og klik,så var det som om noget sad fast i venstre side af knæet. Jeg kunne/kan ikke længere bøje knæet uden voldsomme smerter. Hele natten er jeg vågnet, når jeg skulle vende mig. Jeg har ondt i det konstant, hvilket er nyt for mig. Normalt gør det bare sindsygt ondt, lige når knæskallen rammer knoglen, da jeg jo mangler slimhinden imellem. Første gang jeg fik det skannet var for 7 år siden, men her ophørte smerten, så der blev ikke fuldt op på det. For 1 1/2 år siden startede det så rigtigt igen – og da lægen sammenlignede billederne fra dengang og nu, kunne han se, at der stort set ikke var mere slimhinde tilbage. Han sagde faktisk, at han aldrig havde set så meget slidgigt hos en i 40’erne. I perioder har jeg det rigtig godt i knæet, og derfor kunne jeg også begynde at træne igen – starten på denne blog, men i andre må jeg helt stoppe, da der er alt for mange smerter. Jeg har taget bonyl og tapet knæet op, så må vi se, hvordan dagen forløber sig. Lige nu sidder jeg bare og venter på, at det skal blive bedre.