Dagligdag

Arbejde

Vægt 77,2 mave 98.
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK samt en times ceossdance
Skridt – min 10.000 – TJEK
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK – men var lang tid om at falde i søvn, og det var ikke en god nat

En hel dag på arbejde, det er ved at være længe siden, at jeg har været derinde i så mange timer. Coronaen har jo tvunget mig til onlineundervisning. Jeg underviser i dansk og IT på en teknisk skole. Eleverne er ved at uddanne sig til håndværkere af en eller anden slags. Her i foråret har jeg kun haft et enkelt IT-hold, så det har fungeret fint med onlineundervisning – når altså eleverne loggede på. Min anden funktion er SPS-ansvarlig for ordblinde og andre, som har brug for lidt støtte.

Learnmark valgte at sende en fin buket til alle medarbejdere for det gode arbejde under hjemsendelsen. Flot gestus 🙂

Familie 2

Vægt 76,8 mave 98.
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – TJEK
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK

I aften skal vi til fødselsdag ved min svigerinde. Hun laver mexicansk, det bliver rigtig lækkert. Min mand og min svoger har et helt fantastisk brødrevenskab. For ikke så mange år siden, flyttede han og kæresten, som er canadier, til et hus kun 3 km fra os. Brødrene kører hver dag sammen til Billund, hvor de arbejder på Lego. De to har altid gang i projekter. De har sammen med 3 andre et bryglaug, og de hjælper ofte hinanden med at bygge og lave ting sammen. Det er dejligt, at de to har så godt et forhold, og der går ikke mange dage imellem, at jeg ser ham her hos os. Hans kæreste er vild med film, hun kan huske vildt mange og er god til at huske både skuespillernavne og producere – hvilket jeg er sygt dårlig til. Hun er god til yoga – hvilket jeg misunder, jeg synes det er så kedeligt, og jeg er konkurrencemenneske – men ikke smidig 

Familie

Vægt 77; mave 98.
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – TJEK
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK

Jeg kan mærke, at jeg virkelig skal tage mig sammen nu, for at holde kursen. Jeg bliver mere doven og i går lavede jeg først tabata kl 18.00. Jeg føler mig også mere sulten, som om min krop kæmper for at holde på vægten – den tror helt sikkert der er hungersnød. I går fik vi porretærte – og selv efter et stort stykke var jeg bare ikke mæt. Tog et stykke mere, men det blev ved, mæthedsfornemmelsen kom først efter en time. Der skal samles meget viljestyrke lige nu.

I aften kommer min ældste datter på 22. Hun har kæreste og kærestes datter på 6 år med. Vi skal grille og i vildmarksbad.

Kyllinger

Vægt 76,6; mave 99.
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – TJEK
Kalorier – max 1760 – nope – men ikke meget over
Søvn – 7-8 timer – ikke god søvn, vågen i flere timer, tror pga. alkoholindtag.

Lidt flad i dag og lidt træt. Spændende og se, om jeg kan tage mig sammen til træning.

Jeg hentede 4 daggamle kyllinger i går. Det er maraner, som giver mørkebrune æg. Det var ikke vigtigt for mig at få racehøns, men det var tættest på, hvor vi bor. De er ikke kønsbestemt, så frygter fire haner. Det vigtigste er dog, at jeg kan få skrukhønen afskrukket, så er spændt på, om hun kan finde ud af at være hønemor. Kiggede til dem her til morgen, men hun rejste sig ikke, og jeg kunne ikke se kyllingerne. Jeg tænker de skal have vand og mad snart, og jeg er lidt bekymret, men nu må vi se. Det har været lidt omkostningsfuldt, først 8 blanke æg til 10,- stykket, og nu fire kyllinger til 50,- stykket. Hvis der ikke kommer noget ud af det, bliver jeg lidt skuffet.

Venner

Vægt 77,3; mave 99.
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – TJEK
Kalorier – max 1760 – nope – for meget vin og drink og irish coffee 
Søvn – 7-8 timer – TJEK

Vi får vores bedste vennepar på besøg i dag. Mændene skal dykke, håber de skyder lidt fladfisk til aftensmaden. Min veninde og jeg skal bare hyggesnakke, det er vi ret så gode til. Jeg har kendt hende i 26 år, og hun er nok den, som kender mig bedst.

Drengene fangede ikke noget, så det blev oksefilet på grillen, ikke dårligt men heller ikke særlig mørt. Vi fik lige rigelig med hvidvin, og da jeg havde set, at mynten stod flot i køkkenhaven, skulle vi jo lige have en mojito, og senere skulle vi også lige have en irish coffee. Manden tændte op i vildmarksbadet, og vi lå og varmede os og snakken gik hele aftenen. Stjernerne dukkede op på himlen, og det var så smukt. Helt igennem en dejlig dag og aften.

Vægt

Vægt 77,9; mave 99. (Hvorfor går vægten stadig op – æv æv)
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – TJEK
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK

Det er da frustrerende, at jeg spiser så få kalorier og træner så meget, og så stiger jeg i vægt. Jeg ved godt, at jeg skal fokusere på, at jeg får bedre kondi og stærkere muskler, men det er stadig enerverende. Det sker faktisk altid for mig, at når jeg starter træning op, så stiger vægten. Men denne gang må jeg bare holde fast, det må da vende på et tidspunkt, ellers bliver jeg godt nok stor 

God søvn

Vægt 77,7; mave 99. (Hvorfor går vægten op – æv æv)
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK. Ekstra crossdance på Zoom i en time.
Skridt – min 10.000 – TJEK
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK

Jeg har heldigvis sjældent søvnproblemer. Jeg er ret god til at gå i seng omkring kl. 22 – 22.30. På normale hverdage står jeg op kl. 6.00, men her i Corona-tiden bliver den 7.00 – det kan min krop rigtig godt lide. Chris Macdonald har nogle gode råd i bogen “Ikke til forhandling”. Men det er råd, som kan være ret svære at overholde:
1) Stå op og gå i seng på samme tid hver dag – også i weekenderne.
2 )Sluk for alle ting der har en skærm to timer før du går i seng.
3) Hav ikke for travlt med alt muligt – tænker det mindsker bekymringer
4) Drik mindre kaffe og alkohol.

Som sagt, så sover jeg ret godt, og derfor overholder jeg ikke de gode råd særlig skarpt. Men de er gode at kende, hvis jeg en dag får udfordringer. Dog kan jeg nikke genkendende til, at det er jo, når jeg har travlt, eller der er mange bekymringer, især hvis det er mine børn, der ikke trives, at jeg har svært ved at falde i søvn, eller det jeg ligger og tænker på, hvis jeg vågner om natten. Alkohol kan også påvirke – jeg falder fint i søvn, men vågner alt for tidligt.

I perioden op til menstruation, kan jeg dog have vanskeligere ved at sove. Min hjerne leder simpelthen efter noget den kan bekymre sig om. Jeg ved godt det lyder fjollet, men sådan føler jeg det. Hvis økonomien har været presset, er det en sikker vinder til at jeg ikke sover. Jeg gennemgår mine børns hverdag – om der skulle være noget, som kunne få mig til at bekymre mig, eller jeg kan finde på at gennemgå mine samtaler i løbet af dagen, om nu jeg har fået sagt noget forkert, så kan jeg nemlig dvæle ved det, og ligge der og bekymre mig. Det er kun nogle få nætter om måneden – men de er der. Derfor tror jeg også, at jeg er blevet mere og mere konfliktsky – før blandede jeg mig i de fleste diskussioner, men ikke længere – et er, at de ikke rigtig betyder noget for mig mere, men noget andet er, at så behøver jeg ikke ligge og spekulere på dem. Jeg ville være den værste politiker 😀

Jeg har i øvrigt en søvn-app på min telefon Sleep Cycle, den er jeg ret glad for. Det kan godt være, at den ikke kan måle fuldstændig korrekt, men jeg synes faktisk, at den ofte stemmer overens med, hvordan jeg selv synes, jeg har sovet. Jeg har opdaget, at jeg oftest falder i søvn på 10 minutter – det er da ret godt.


Skrukhøne

Vægt 77,3; mave 99.
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – TJEK
Kalorier – max 1760 – TJEK
Søvn – 7-8 timer – TJEK

I dag skulle æggene klække under min skrukhøne. Men desværre er ingenting sket. For 22 dage siden lagde jeg 8 rugeæg under hende, og hun har virkeligværnet om dem. Jeg forsøger at forstyrre så lidt som muligt, men for et par dage siden opdagede jeg, at der kun var 6 stk. tilbage. De to sidste er sikkert gået i stykker. Men altså…jeg er skuffet over at de andre ikke klækkede. Nu forsøger jeg at skaffe et par daggamle kyllinger til hende, så må vi se om det går.

Of day

Vægt 77,1; mave 99.
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud –
Skridt – min 10.000 –
Kalorier – max 1760 –
Søvn – 7-8 timer – ikke i træk, først 2 timer på en sofa, så fra kl. 4-8 og så fra kl 11-13 😂

Var til middag med dejlige venner i går. Fantastisk mad og meget lækker vin. Normalt drikke jeg ikke ret meget, da jeg hader dagen derpå, men i går var en af undtagelserne. Hyggeligt var det 😊 Ikke så god ide, var det, at cykle hjem – jeg skulle lige tjekke om manden var med, kiggede bagud, og der lå jeg så i kanten af rapsmarken. Lavede åbenbart rullefald på min skulder, for den gør vildt ondt. Ingen træning i dag og heller ingen gåtur. Forsøger med smertestillende, og håber på at ro kan gøre, at jeg kan komme i gang igen i morgen.

Inspiration

Vægt 76,7; mave 99.
Mål: 68, 85.
Daglige rutiner og daglige mål:
Tabata – 40 min træning 8 min stræk ud – TJEK
Skridt – min 10.000 – TJEK
Kalorier – max 1760 – næsten TJEK, men 7-8 glas vin, puh, så ryger man hurtigt over.
Søvn – 7-8 timer – TJEK

Jeg har lige læst Chris Macdonalds nye bog “Ikke til forhandling”. Han skriver rigtig godt og forståeligt. Mange spændende personlige historier blandet med interviews af forskere og eksperter og hans egen viden om sundhed. De vigtigste pointer er Søvn, Kost, Bevægelse og Sociale relationer. Bogens budskab var også en af grundende til, at jeg besluttede mig for, at der skulle ske noget med min krop og livsstil.